Maya-indianerne, som for mange år siden boede i Mexico og Guatemala og dele af Honduras, mente bestemt ikke, at slutningen på deres kalender markerer jordens undergang. Dertil vidste de alt for meget om universet.
Fra deres observationer af himmelfænomenerne vidste de, at universet er kendetegnet ved cyklusser - hvilket er videnskabeligt dokumenteret - og deres enestående kalender- og tidsregningssystem gjorde dem i stand til helt præcist at udregne den cyklus og planetkonstellation, som markerer skiftet til en ny æra.
I et tidsrum omkring vintersolhverv i december 2012 indtager jorden og vores solsystem en helt speciel position i rummet. Det er i løbet af dette tidsrum, vi passerer den imaginære linje, der deler den elipseformede del af Mælkevejen på samme måde, som ækvator deler kloden i en nordlig og sydlig halvkugle.
Efterhånden som planeterne og solen indtager deres position, vil passagen over galaksens ”ækvator” bringe os på linje med energikilden fra galaksens centrum. Det er dette fænomen og følgerne heraf, som markerer slutningen på en æra og begyndelsen på en ny.
Dagens navn (1. december) er Arnold. Arnold var en franciskanermunk, som i 1303 rejste til Kina i kristendommens tjeneste.
Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Vintersolhverv 2012 er snarere en dato, som mayaerne har valgt for at angive højdepunktet i planeternes og solsystemets passage over galaksens ”ækvator”.
Hvert 5.125 år indtager jorden og solsystemet en position i rummet, der markerer slutningen på en tidsalder. Den æra, der slutter den 21. december 2012, begyndte altså år 3114 f.Kr. eller næsten 1800 år før den bibelske Moses.
Men den 21. december 2012 markerer også slutningen på jordens passage gennem zodiakens 12 stjernebilleder. Denne tur varer 25.625 år – et tal, der normalt rundes op til 26.000 år. Det er altså 2 tidsaldre, som rinder ud den 21. december 2012, kl. 24:00.
Alle spirituelle mennesker ved, at jorden og dens mennesker i disse år er i færd med at hæve sig til højere vibrationer og dermed et højere bevidsthedsniveau, og at vi får masser af hjælp til dette fra den spirituelle verden. Det er simpelt hen nødvendigt, hvis jorden – og alt på den - skal overleve.
Mange spirituelle mennesker verden over betragter skiftet den 21. december 2012 som en slags ”nytårsaften” for jorden og er allerede nu i færd med at planlægge jordens/den ny æras ”fødselsdag” den 22. december 2012, hvor man bl.a. sender jorden en masse positiv energi, som den trænger den. Surf på internettet kan give en masse ideer.
Hvordan, denne festivitas helt præcist kommer til at foregå, er op til planlægningsgrupperne. Jeg synes, det er en fremragende ide at fejre jorden og byde den ny æra velkommen og dermed markere et kollektivt, globalt bevidsthedsskift. Det skylder vi vores gode, gamle jord og alt liv på den.
SÅ - hvis der er nogen, der har lyst og tid til at være med til at arrangere en masse arrangementer over hele landet til afholdelse om aftenen den 21. december 2012 og midnat den 22. december 2012, hører jeg gerne fra jer.
Copyright © 2011 – WORDS v/Emilie Lone Burmeister
Ingen kommentarer:
Send en kommentar