JUL OG ANDRE HØJTIDER

Højtider er ikke noget, vi danskere går højt op i, altså bortset fra julen.  

Vi elsker julen og står fast på vores juletraditioner. Det skal være, som det var og blive, som det er, mener mange. Selv om vi også har højtider som påske, Store bededag, Kristi himmelfart og pinse, når disse helligdage slet ikke op på siden af julen.

Vores højtider falder altid på samme årstid, men på forskellige datoer fra år til år, fordi de for en stor del retter sig efter den hebraiske kalender, som er en månekalender. Vores kalender – den gregorianske - er baseret på jordens gang omkring solen.

Mange af vores højtider har vi lånt fra andre kulturer. Påske er fx oprindeligt en jødisk højtid (pessach), som har vundet indpas i kristendommen. Den jødiske og kristne påske falder da også nogen lunde samtidig. Påske er den kristne kirkes vigtigste højtid, idet man fejrer Jesu opstandelse.

Julen kendes fx fra førkristen tid, hvor man fejrede midvinter og lysets tilbagekomst. Jul eller jól betyder fester. Med indførelse af kristendommen i Danmark, blev lysfesten og Jesu fødselsdag slået sammen.

Store bededag var oprindelig en af mange mindre bededage, som var helliget bod og faste. Ved kongelig forordning af 27. marts 1686 blev dagen lovfæstet som ”en extraordinær, almindelig bededag” for hele riget.

Pinse er en decideret kristen højtid, som fejres til minde om Helligåndens komme til disciplene.

JØDEDOM

Det jødiske år er et måneår bestående af 354 dage fordelt på 12 måneder. Det er altså 11 dage kortere end vores solår. Også de jødiske højtider falder på faste årstider, men på forskellige datoer. For at rette op på de unøjagtigheder, der følger af månedernes længde, indskydes der over en 19-årig periode ekstra skudmåneder.

Jødedommen har mange højtider. Her er kun medtaget nogle af dem.

Lørdag eller shabbat er jødernes ugentlige helligdag, som begynder fredag ved solnedgang og slutter lørdag ved solnedgang. Shabbat er en hviledag, hvor der ikke må arbejdes.

Dagens navn(15. december) er Nikatius. Nikatius var biskop i Reims i Frankrig i år 450.

Det jødiske år begynder med nytåret Rosh HaShana-festen, som varer et par dage. I 2011 faldt højtiden den 29.-30. september.

Yom Kippur (Forsoningsdagen) er den helligste dag i det jødiske år og benyttes til personlig renselse og angring af synder. Denne dag går hele Israel i stå: alt er lukket, og kun de mest nødvendige funktioner er åbne. I 2011 faldt højtiden på den 8. oktober.

Sukkot (Løvhyttefesten) fejres fem dage efter Yom Kippur og er en glædesfest til minde om israelitternes lange vandring i Sinai-ørkenen, hvor de boede i løvhytter. I 2011 faldt højtiden 13.-19. oktober.

Chanukah (Tempel-indvielsesfesten) er ligesom vores jul lysets fest. Jøderne fejrer makkabæernes generobring af Jerusalem fra syrerne i 164 f. Kr. og Templets genopbyggelse og indvielse. I 2011 faldt højtiden 21.-28. december.

Purim fejres for at mindes dengang den onde Haman overtalte Persiens konge Achashverus til at dræbe alle jøder i landet. Den tapre dronning Esther og hendes onkel Mordekhai afslørede imidlertid planerne, så jøderne blev reddet. I 2011 faldt højtiden den 20. marts.

Pessach (Påske/De Usyrede Brøds Fest) er jødernes største højtid, hvor man fejrer jødernes udgang af Egypten i 1250 f.Kr. til Det Hellige Land. I 2011 faldt højtiden 19. – 26. april.

ISLAM
Den islamiske kalender – Hijra-kalenderen – er også en månekalender med 354 dage fordelt på 12 måneder. Højtiderne forskydes 10-12 dage hvert år i forhold til den gregorianske kalender. Kalenderen tager sin begyndelse år 622, hvor profeten Muhammed flyttede fra Mekka til Medina. Islam kender ikke til et hviledagsbegreb.

For muslimer er fredag en særlig dag. Det er dagen for Fredagsbønnen (Saluta-Jum’a), som er obligatorisk.

Ramadan (Fastemåneden) er en af Islams 5 søjler og obligatorisk for rettroende muslimer.  Ifølge islamisk tradition er Ramadan den måned, hvor Allah overrakte muslimerne Koranen. I denne måned faster muslimer fra solopgang til solnedgang - mindre børn, syge, gravide kvinder og svagelige er undtaget. I 2011 faldt Ramadanen 1. – 29. august.

Fra profeten Muhammed stammer to højtider:

Eid-ul-fitr (Fastebrydningsfesten) markerer Ramadanens afslutning. Man samles til fællesbøn, bagefter samles familierne til spisning, og man besøger venner og bekendte. I 2011 faldt højtiden 30. august.

Eid-ul-adha (Offerfesten) afholdes i tilslutning til pilgrimsfærden Hadj. Der afholdes fællesbøn, og familierne, venner og bekendte samles. Højtiden er et minde om Abrahams ofring af sin søn Ismail . Det er velset at slagte et dyr, fx et lam eller får. I 2011 faldt højtiden 6.-9. november.

Ashurah afholdes for at fejre, at Gud reddede Moses og jøderne fra den egyptisk Farao og førte dem uskadte gennem Det Røde Hav. Højtiden faldt i 2011 5. december.

Nytår er en mærkedag og ikke en muslimsk højtid. Der er dog mange, som fejrer den muslimske nytår under en eller anden form. Så vidt jeg har kunnet finde, faldt dagen i 2011 på den 26. november.

Din Spirituelle Side holder juleferie, men er tilbage igen mandag den 2. januar 2012. Glædelig jul og godt nytår til alle!

Copyright © 2011 – WORDS v/Emilie Lone Burmeister