torsdag den 8. december 2011

PYRAMIDEKRAFT

Gennem menneskealdre har pyramider fascineret og mystificeret mennesker verden over.

Hvordan bar man sig ad med at bygge disse enorme konstruktioner for mange år siden? Hvorfor er de bygget med netop den facon, de har, og hvad var formålet med dem? Der har været fremsat mange teorier herom, og digtere, kunstnere og arkæologer har alle deres helt egen teori.

De bedst kendte pyramider er for vesterlændinge nok de egyptiske, som er de største og de matematisk og geometrisk mest perfekte, men der findes faktisk pyramider over hele verden. Mange er dog blevet opdaget temmelig sent.
De gode, gamle egyptere eksperimenterede med pyramidernes enorme kraft og anvendte dem til mange formål. Pyramider er meget effektive, når det kommer til anvendelse af solenergi, jordens magnetiske energi og kosmisk energi fra rummet.
På grund af en pyramides facon vil den kosmiske stråling på sin vej gennem pyramiden blande sig med jordens magnetfelt, kraftlinjen i jordens overflade og det energifelt, som findes inden for pyramidens fire, trekantede sider og dens kvadratiske basis. På den måde skabes der et nyt energifelt med en fantastisk kraft.  

Dagens navn (8. december) er Maria Undfangelsesdag. På et møde i Basel i 1439 vedtog kirkeforsamlingen, at Maria blev undfanget uden synd på denne dag. 

Pyramiderne fungerer som en antenne, der opfanger kosmisk energi. Kosmisk energi er en kompleks energi og en kombination af elektromagnetiske og kosmiske bølger i universet. Pyramiderne absorberer disse bølger og konverterer dem til energi.
Ifølge forskellige kilder sker der vidunderlige ting i og omkring en pyramide. Der opstår en fantastisk ro og harmoni i sind, krop og sjæl. Undersøgelser har påvist, at pyramideformen frembringer energiformer, som påvirker ting, ændrer naturlovene og får sensationelle og uforklarlige ting til at ske.
Andre undersøgelser har vist, at pyramider kan ændre negativ energi til positiv i hjemmet eller på arbejdspladsen.
Hvis man fx ønsker at have held med sin karriere og pengesager, er det en god ide at anbringe en pyramide i det nordlige hjørne af sit kontor/stue. Pyramiden kan stilles eller fastgøres til et bord/hylde/skab/væg eller hænges op.
Ønsker man at maksimere indkomst og stabilitet, kan man anbringe en pyramide i det sydvestlige hjørne af sin bolig. Hermed skulle udsigten til uventede udgifter være formindsket, mens ens egen styrke og velstand øges.
Jeg har ikke selv forsøgt mig, men jeg hører gerne, hvis nogen har haft opnået gode resultater med pyramidekraft.



Copyright © 2011 – WORDS v/Emilie Lone Burmeister






Ingen kommentarer:

Send en kommentar