fredag den 14. oktober 2011

AFDØDEKONTAKT

For blot få år siden var der ikke mange mennesker i Danmark, der forbandt noget med begrebet afdødekontakt.

Det vendte TV2's udsendelsesrække Åndernes magt imidlertid fuldstændig op og ned på. Efter den udsendelse, hvor Frank Munkø skulle fordrive en ånd, der hjemsøgte en ung mands lejlighed, og hvor ånden som afsked fik en bordplade af glas til at splintres, var det vist ikke en  levende sjæl i landet, der ikke viste, at der var liv og temperament på den anden side.

Der var selvfølgelig de mistroiske, der mente, at det hele var iscenesat og den rene humbug. Og så var der alle os, som troede på det og blev forbløffede/overraskede/chokerede, da bordpladen gik i tusind stykker.

Jeg hører til de sidstnævnte. På det tidspunkt var jeg endnu ikke selv fortrolig med afdødekontakt, men kort tid efter drog jeg over til Arthur Findlay College eller Stansted Hall i England på anbefaling fra en clairvoyant.

For dem, der ikke ved, hvad Arthur Findlay College er, skal jeg lige indskyde, at det er en skole for folk, der ønsker at udvikle og finpudse deres psykiske evner. Skolen er indrettet i et gammelt herresæde, som ligger tæt ved Stansted Lufthavn. Skolen har fungeret som det, den er i dag, fra 1964 og har en fremragende lærerstab. Se skolens hjemmeside på www.arthurfindlaycollege.org

Jeg havde intet kendskab til skolen og havde tilmeldt mig et begynderkursus i medieskab, som også omfattede clairvoyance. Min hensigt var at afprøve mine clairvoyante evner og se, om jeg virkelig var i besiddelse af sådan nogle. Men clairvoyance var det, der var mindst af på kurset. Til gengæld blev vi  introduceret til en masse teknikker, der kunne hjælpe os på vej, herunder også afdødekontakt leveret af nogle af skolens eminent dygtige lærere samt studerende på et højere trin end os begyndere.

For mig var det forbløffende, at man kunne stille sig op foran et publikum, tage kontakt til den åndelige verden og få øjeblikke efter fortælle en masse om en afdød, som en blandt pubikum havde kendskab til. Det blev gjort med humor, præcision og kærlighed. Der var ingen nølen, informationerne kom flydende og præcist, og alle de afdøde og de efterlevende fandt hinanden. Præsentationen stod på et par timer, så kunne medierne ikke mere.

Senere har jeg selv prøvet at være medie og formidle kontakt mellem en afdød og en person her på Jorden. Det kræver træning og tro på sig selv, så man formidler de oplysninger, man får fra den anden side, ikke de oplysninger man tror, man får. Den åndelige verden er fuld af humor og har sin helt egen måde at formidle oplysninger på. Det er forskelligt fra det ene medie til det andet, hvordan oplysningerne kommer. Jeg får som regel mine oplysninger som klar-viden, dvs. jeg  ved bare, det forholder sig som jeg siger - undertiden får jeg dem i form af billeder.

Men ligegyldigt hvad, er det vigtigt at få munden på gled og snakke, snakke, snakke. For når man snakker, har man ikke tid til at tænke over, om oplysningerne er rigtige. Mediets opgave er jo at formidle, ikke fortolke. De efterlevende skal nok fortælle dig, om det du siger, er korrekt!

Jeg kender ingen, der har oplevet andet, end at de afdøde kommer med positive opysninger til de efterlevende. De følger med i deres kæres liv her på Jorden og kan fortælle ting, som kun de og de efterlevende ved. Det er altid en glæde at kune fortælle de efterlevende, at de afdøde har det godt dér, hvor de nu er. Hvis afdøde er kommet af dage ved en ulykke og derfor ikke har haft lejlighed til at tage afsked med sine kære, er det en helt særlig oplevelse for mediet at skabe kontakt til de efterlevende og fortælle, at vedkommende har det godt og følger med i, hvad der sker på Jorden.

Der findes efterhånden en del medier her i landet, både i proinsen og hovestadsområdet. Er du interesseret, så søg på internettet.


Copyright © 2011 – WORDS v/Emilie Lone Burmeister

Ingen kommentarer:

Send en kommentar