Tro forbindes som regel med at være religiøs og dyrke en bestemt religion. Tror du? eller Hvad tror du på? er spørgsmål, som man ind imellem kommer ud for, og som ofte afslører spørgerens forbløffelse. For som regel er spørgeren ikke selv troende og forbinder ikke noget med begrebet.
Religiøsitet ud over den gængse, danske opfattelse af kristendom har svære vilkår i dagens Danmark. Mange husker sikkert tydeligt de udtalelser om islam, som de to præstefætre fra Dansk Folkeparti fremsatte, mens de endnu sad i Folketinget (som de netop er trådt ud af). Udtalelserne var dybt krænkende og udtryk for både fordømmelse og afstumpethed og afspejlede på ingen måde ånden i Det nye Testamente. Tværtimod. De måtte også undskylde deres udtalelser, og andet manglede også bare.
Danmark er et svært land at være troende i, hvis man ikke er kristen. Jeg husker daværende statsminister Andres Fogh Rasmussens udtalelse om, at tro naturligvis ikke måtte påvirke et folketingsmedlems politiske beslutninger (ikke ordret citeret, men efter min hukommelse). Religion og folketingsarbejde skulle adskilles og måtte ikke sammenbandes. I skrivende stund er jeg usikker på, hvad der var årsagen til denne udtalelse, men jeg mener, det havde forbindelse til muslimske folketingsmedlemmers adfærd i tinget.
Det var en udtalelse, som for mig viste, at Andres Fogh Rasmussen ikke anede, hvad det vil sige at have en religion og være troende. Han mente i ramme alvor, at det måtte være muligt at adskille sin religiøse opfattelse fra sit politiske liv. Men religiøs opfattelse er en vigtig del af en troendes livsholdning. Hvordan og hvorfor skulle man søge at forhindre, den fik indflydelse på ens liv i øvrigt? Der er jo ingen, der vil forlange, at politikere med filosofiske eller kunstneriske interesser skal holde disse interessefelter adskilt fra deres politiske virke. Og kan det overhovedet lade sig gøre, når det er en vigtig del af ens livsholdning? Gudskelov var der en klog mand, som på et senere tidspunkt netop gjorde opmærksom på denne problemstilling i et af de store dagblade.
Hvorfor denne rædsel for religiøs påvirkning? Sikkert fordi den religiøse påvirkning, som præger mediebilledet i dag, som oftest er af den fanatiske slags. Fanatiske muslimer, fanatiske kristne og fanatiske jøder, der mener, de alene kender den evige sandhed om livet og hvordan, det skal leves af resten af Jordens befolkning. Derfor har de nyreligiøse bevægelser så stor fremgang i disse tider. Og måske derfor søger de mennesker, som ikke kan forlige sig med religiøse eller nyreligiøse holdninger, den spirituelle verden.
Spiritualitet eller åndelighed har videre grænser end religion og dermed også en bredere accept. Begrebet er mere diffust og slås undertiden i hartkorn med New Age-bølgen, hvilket ikke er helt retfærdigt. Når man er spirituel, tror man på, at der findes noget, der er større end en selv. Man tror, at der findes en eller anden form for kosmisk intelligens, som styrer verden, og man dyrker ikke en eller flere Guder, som de fleste religioner gør.
I takt med, at spiritualitet i de senere år har vundet stor udbredelse herhjemme, er mængden af definitioner på begrebet vokset. Kort sagt kan spiritualitet defineres som en søgen i sig selv efter livets essens, og i denne søgen er meditation og mindfulness to vigtige redskaber. Men også clairvoyance, afdødekontakt og auralæsning betragtes af mange som spirituelle discipliner.
I disse år vrimler det med bøger og kurser om spiritualitet på alle planer. Og de sælger, både bøgerne og kurserne. Det fortæller efter min mening noget om vores rodløshed. Vi higer efter indhold i vores tilværelse, vel at mærke indhold, som ikke er materialistisk, men som kan være en støtte i vores fortravlede og forvirrede hverdag. Vi higer efter fred i sindet, en dybere forståelse af verden omkring os og en tro på, at livet har en dybere mening. Det kan folkekirkens fortolkning af Bibelen ikke længere give mange mennesker. Derfor tyr de til andre religioner, nyreligioner , spiritualitet eller noget helt andet.
Copyright © 2011 – WORDS v/Emilie Lone Burmeister
Ingen kommentarer:
Send en kommentar