Der findes mange forskellige former for healing. Bloggen i dag handler imidlertid ikke om en speciel form for healing, men om healing i bred forstand.
Jeg tror, det er en almindelig opfattelse, at healeren afhjælper den ubalance, der er i kroppen hos en klient. Det mener jeg ikke er rigtigt. Healeren healer klienten som person, ikke ubalancen. Jamen, er det ikke bare en strid om ord, og gør det overhovedet en forskel? Ja, det mener jeg, det gør. For i det tilfælde personen ønsker at fastholde ubalancen, kan healeren bruge nok så meget energi på at heale, det har ingen virkning. Men i det øjeblik klienten virkelig er indstillet på at få genoprettet balance i sin krop, kan healeren være et vigtigt redskab og bane vejen herfor.
Er der overhovedet klienter, der opsøger en healer, selv om de ønsker at fastholde en ubalance i kroppen? Ja, det er der, og jeg tror, de fleste healere har oplevet det. Ikke at klienten gør opmærksom på det, for på det bevidste plan er klienten ofte ikke klar over sin egen holdning. Men på det ubevidste plan ved klienten udmærket, hvordan det forholder sig.
Jamen, hvorfor så opsøge en healer? Det kan der være mange grunde til, fx angst for livet, behov for omsorg, ønske om at vise omgivelserne, at man gør noget for at genvinde balance i sin krop eller ønske om at få omgivelserne til at tage særligt hensyn til en. Præcist de samme årsager, der gør, at alt for mange mennesker i dagens Danmark fylder sig med piller af en eller anden art.
Hvis man som healer står med en klient, som man har en god fornemmelse af ikke ønsker at slippe ubalancen i kroppen, hvad kan/skal/bør man så gøre?
Jeg vil sige, det afhænger af relationen healer- klient imellem. Som healer kan man komme så grueligt galt af sted med at sige de forkerte ord til en følsom klient. Men er relationen fortrolig mellem healer og klient, mener jeg, at man, når sessionen er overstået, forsigtigt kan bede klienten gøre op med sig selv, om han/hun ønsker at genvinde kroppens balance, for hvis det ikke er tilfældet, er besøget hos healeren omsonst.
Bliver man som healer klar over, at der er en dybereliggende årsag til klientens problem, fx angst for et eller andet, kan man forsigtigt anbefale klienten at søge hjælp herfor, for afhjælpes dette problem, vil ubalancen i kroppen som oftest også forsvinde.
Jeg er selv med i en healergruppe, der udelukkende består at ikke helt unge damer. Vi fjernhealer ganske gratis en gruppe på ca. 10 personer ad gangen. Vi har vidt forskellige forudsætninger. Nogle har gennemgået en healeruddannelse, andre er selvlærte. Personerne, der heales, bliver i gruppen, indtil vi får en melding om, at vi godt kan slippe dem, fx fordi de ikke længere har behov for healing. Så kan vi tage en ny healingtrængende person med i gruppen, og indtil nu har det aldrig skortet på kandidater.
Kort efter Roskilde-festivalen i år fik vi en henvendelse fra en tante til en ung mand, der havde været på festivalen, hvor han havde røget et eller andet mærkeligt narkotikum - tanten vidste ikke hvad - men den unge mand var nu indlagt på en lukket afdeling.
Vi optog selvfølgelig straks den unge mand i vores gruppe og healede ham igennem nogle uger. Så fik vi en melding om, at han nu ikke længere var på den lukkede afdeling og kort tid efter kunne vi slippe ham.
Vi vidste ikke, hvordan han havde det, men et par stykker af os havde en klar fornemmelse af, at der stadig var noget galt. Det problem blev delvis afklaret, da den unge mands tante senere fortalte, at han havde været medicineret gennem nogle år for et eller andet psykisk. Hun vidste ikke hvad, men den unge mand var nu på vej ud i en depression. Vi i healergruppen var ikke i tvivl. Angst. Det var angst for livet, for ikke at slå til, for ikke at finde den rigtigt vej og ikke kunne leve op til de forventninger, der stilles til unge mennesker i dag. Han krøb i skjul i sløvende medicin.
Man kan så spørge, om vores healing har været forgæves? Det kan man hævde i den forstand, at den unge mand og hans krop stadig er i ubalance. Er vi dårlige healere? Nej, absolut ikke. Vi kunne muligvis have opnået bedre resultat for ham, hvis vi fra starten havde været klar over hans psykiske problem, men uden hans eget ønske om at slippe ubalancen (hvilket han muligvis ikke er i stand til pgr. af sin medicin), har vores healing ikke haft store chancer. Jeg håber dog, den har varmet ham og været medvirkende til, at han kunne forlade den lukkede afdeling.
Copyright © 2011 – WORDS v/Emilie Lone Burmeister
Ingen kommentarer:
Send en kommentar