Serien er ikke ny, jeg så den første gang for et par år siden, og blev dyb imponeret over de clairvoyantes oplysninger. Weekendens episode havde jeg ikke set før, så jeg blev hængende og så hele udsendelsen.
Det var en grusom historie fra New Zealand, hvor en 20-årig ung mand på uforklarlig vis en nat brændte ihjel til ukendelighed, mens han sov en rus ud i sin parkerede bil. Politiet havde opgivet sagen og mente, der var tale om et uheld. Men det var den unge mands forældre og søskende ikke enige i. De var overbeviste om, at der var tale om mord, og efter tovtrækkeri med myndighederne var det altså lykkedes dem at få de clairvoyante til at se på sagen.De to clairvoyante – meget demokratisk en kvinde og en mand – har været med i flere af udsendelserne og er superdygtige. De er for det meste overensstemmende i deres oplysninger, og de supplerer hinanden på fremragende vis.
Aftenens episode bekræftede dette. Jeg har en svaghed for kvinden, som jeg mener, hedder Sue. Hendes oplysninger favner altid hele den person, hun udtaler sig om, og da personen i dette tilfælde var en ung mand, var det med næsten moderlig omsorg hun gav sine oplysninger.
Begge medier leverede deres oplysninger med nærmest uhyggelig præcision. Samstemmende forklarede de, hvordan to af den unge mands venner havde spottet ham sovende i bilen og besluttet sig til at tage gas på ham ved at smide et tændt cigaretskod ind på bilens bagsæde. De havde selvfølgelig troet, at han ville vågne og springe ud af bilen, men sådan gik det altså ikke.
Det var drengestreger med uhyggelige konsekvenser. Ingen af dem havde haft til hensigt at tage livet af den unge mand, som var sovet ind i den brændende død. (Politiet havde under deres eftersøgning på stedet fundet et cigaretskod og taget DNA-prøve af det. De havde kun testet DNA-prøven på den ene af vennerne, og den havde ikke matchet ham).
Vennerne havde været chokerede, og begge var ny rejst fra egnen. Men politiet havde i sin tid haft kontakt med dem, og det lod til, at de ville kontakte dem igen. Dermed sluttede episoden, og som seer sidder man tilbage med et inderligt ønske om at få at vide, om politiet virkelig har været i kontakt med vennerne, og om sagen nu er opklaret.
Det må man håbe for familiens skyld.
Hver gang, jeg har set et afsnit af denne serie og den danske pendant til serien, har jeg været dybt imponeret over de clairvoyantes oplysninger. Det kræver ro i sindet at kunne optræde på den måde på tv. Medierne optræder så super professionelt og selvsikre (uden at være arrogante), de tvivler ikke et øjeblik på deres oplysninger, deres detaljeringsgrad er fantastisk, og de famler næsten ikke efter ordene.
Når man som jeg selv har beskæftiget sig med clairvoyance, ved man også, hvor svært det kan være at fastholde kontakten, når der foregår en masse omkring en. Det er ikke min hensigt med dette at forklejne den danske udsendelsesrække om samme emne. Tværtimod. Den var også meget imponerede. Men jeg tror, at jeg blev så grebet af denne udsendelse, fordi den unge mand var brændt ihjel til ukendelighed. Det eneste, der kunne identificere ham, var en guldtand. Ellers var der kun forkullede skeletrester tilbage. Politiet havde givet op, så sidste mulighed var de clairvoyante.
Og det vil jeg udtrykke min forundring over. Tænk, at det ikke er mere almindeligt, at folk bruger deres clairvoyante evner som noget helt naturligt i hverdagen. Tænk, hvis man lærte sine børn at bruge deres slumrende clairvoyante evner? Jeg er nemlig overbevist om, at alle folk har clairvoyante evner.
Det var bare det, jeg ville sige!
Clairvoyante på efterforskning
Her i weekenden zappede jeg ind på en kanal, som viste den australske serie med clairvoyante, der hjælper politiet med at opklare mordsager.
Serien er ikke ny, jeg så den første gang for et par år siden, og blev dyb imponeret over de clairvoyantes oplysninger. Weekendens episode havde jeg ikke set før, så jeg blev hængende og så hele udsendelsen.
Det var en grusom historie fra New Zealand, hvor en 20-årig ung mand på uforklarlig vis en nat brændte ihjel til ukendelighed, mens han sov en rus ud i sin parkerede bil. Politiet havde opgivet sagen og mente, der var tale om et uheld. Men det var den unge mands forældre og søskende ikke enige i. De var overbeviste om, at der var tale om mord, og efter tovtrækkeri med myndighederne var det altså lykkedes dem at få de clairvoyante til at se på sagen.
De to clairvoyante – meget demokratisk en kvinde og en mand – har været med i flere af udsendelserne og er superdygtige. De er for det meste overensstemmende i deres oplysninger, og de supplerer hinanden på fremragende vis.
Aftenens episode bekræftede dette. Jeg har en svaghed for kvinden, som jeg mener, hedder Sue. Hendes oplysninger favner altid hele den person, hun udtaler sig om, og da personen i dette tilfælde var en ung mand, var det med næsten moderlig omsorg hun gav sine oplysninger.
Begge medier leverede deres oplysninger med nærmest uhyggelig præcision. Samstemmende forklarede de, hvordan to af den unge mands venner havde spottet ham sovende i bilen og besluttet sig til at tage gas på ham ved at smide et tændt cigaretskod ind på bilens bagsæde. De havde selvfølgelig troet, at han ville vågne og springe ud af bilen, men sådan gik det altså ikke.
Det var drengestreger med uhyggelige konsekvenser. Ingen af dem havde haft til hensigt at tage livet af den unge mand, som var sovet ind i den brændende død. (Politiet havde under deres eftersøgning på stedet fundet et cigaretskod og taget DNA-prøve af det. De havde kun testet DNA-prøven på den ene af vennerne, og den havde ikke matchet ham).
Vennerne havde været chokerede og havde begge forladt egnen. Men politiet havde i sin tid haft kontakt med dem, og det lod til at de ville kontakte dem igen. Dermed sluttede episoden, og som seer sidder man tilbage med et inderligt ønske om at få at vide, om politiet virkelig har været i kontakt med vennerne, og om sagen nu er opklaret.
Det må man håbe for familiens skyld.
Hver gang, jeg har set et afsnit af denne serie og den danske pendant ti serien, har jeg været dybt imponeret over de clairvoyantes oplysninger. Det kræver ro i sindet at kunne optræde på den måde på tv. Medierne optræder så super professionelt og selvsikre (uden at være arrogante), de tvivler ikke et øjeblik på deres oplysninger, deres detaljeringsgrad er fantastisk, og de famler næsten ikke efter ordene.
Når man som jeg selv har beskæftiget sig med clairvoyance, ved man også, hvor svært det kan være at fastholde kontakten, når der foregår en masse omkring en.
Det er ikke min hensigt med dette at forklejne den danske udsendelsesrække om samme emne. Tværtimod. Den var også meget imponerede. Men jeg tror, at jeg blev så grebet af denne udsendelse, fordi den unge mand var brændt ihjel til ukendelighed. Det eneste, der kunne identificere ham, var en guldtand. Ellers var der kun forkullede skeletrester tilbage. Politiet havde givet op, så sidste mulighed var de clairvoyante.
Og det vil jeg bare udtrykke min forundring over. Tænk, at det ikke er mere almindeligt, at folk bruger deres clairvoyante evner som noget helt naturligt i hverdagen. Tænk, hvis man lærte sine børn at bruge deres slumrende clairvoyante evner? Jeg er nemlig overbevist om, at alle folk har clairvoyante evner.
Clairvoyante på efterforskning
Her i weekenden zappede jeg ind på en kanal, som viste den australske serie med clairvoyante, der hjælper politiet med at opklare mordsager.
Serien er ikke ny, jeg så den første gang for et par år siden, og blev dyb imponeret over de clairvoyantes oplysninger. Weekendens episode havde jeg ikke set før, så jeg blev hængende og så hele udsendelsen.
Det var en grusom historie fra New Zealand, hvor en 20-årig ung mand på uforklarlig vis en nat brændte ihjel til ukendelighed, mens han sov en rus ud i sin parkerede bil. Politiet havde opgivet sagen og mente, der var tale om et uheld. Men det var den unge mands forældre og søskende ikke enige i. De var overbeviste om, at der var tale om mord, og efter tovtrækkeri med myndighederne var det altså lykkedes dem at få de clairvoyante til at se på sagen.
De to clairvoyante – meget demokratisk en kvinde og en mand – har været med i flere af udsendelserne og er superdygtige. De er for det meste overensstemmende i deres oplysninger, og de supplerer hinanden på fremragende vis.
Aftenens episode bekræftede dette. Jeg har en svaghed for kvinden, som jeg mener, hedder Sue. Hendes oplysninger favner altid hele den person, hun udtaler sig om, og da personen i dette tilfælde var en ung mand, var det med næsten moderlig omsorg hun gav sine oplysninger.
Begge medier leverede deres oplysninger med nærmest uhyggelig præcision. Samstemmende forklarede de, hvordan to af den unge mands venner havde spottet ham sovende i bilen og besluttet sig til at tage gas på ham ved at smide et tændt cigaretskod ind på bilens bagsæde. De havde selvfølgelig troet, at han ville vågne og springe ud af bilen, men sådan gik det altså ikke.
Det var drengestreger med uhyggelige konsekvenser. Ingen af dem havde haft til hensigt at tage livet af den unge mand, som var sovet ind i den brændende død. (Politiet havde under deres eftersøgning på stedet fundet et cigaretskod og taget DNA-prøve af det. De havde kun testet DNA-prøven på den ene af vennerne, og den havde ikke matchet ham).
Vennerne havde været chokerede og havde begge forladt egnen. Men politiet havde i sin tid haft kontakt med dem, og det lod til at de ville kontakte dem igen. Dermed sluttede episoden, og som seer sidder man tilbage med et inderligt ønske om at få at vide, om politiet virkelig har været i kontakt med vennerne, og om sagen nu er opklaret.
Det må man håbe for familiens skyld.
Hver gang, jeg har set et afsnit af denne serie og den danske pendant ti serien, har jeg været dybt imponeret over de clairvoyantes oplysninger. Det kræver ro i sindet at kunne optræde på den måde på tv. Medierne optræder så super professionelt og selvsikre (uden at være arrogante), de tvivler ikke et øjeblik på deres oplysninger, deres detaljeringsgrad er fantastisk, og de famler næsten ikke efter ordene.
Når man som jeg selv har beskæftiget sig med clairvoyance, ved man også, hvor svært det kan være at fastholde kontakten, når der foregår en masse omkring en.
Det er ikke min hensigt med dette at forklejne den danske udsendelsesrække om samme emne. Tværtimod. Den var også meget imponerede. Men jeg tror, at jeg blev så grebet af denne udsendelse, fordi den unge mand var brændt ihjel til ukendelighed. Det eneste, der kunne identificere ham, var en guldtand. Ellers var der kun forkullede skeletrester tilbage. Politiet havde givet op, så sidste mulighed var de clairvoyante.
Og det vil jeg bare udtrykke min forundring over. Tænk, at det ikke er mere almindeligt, at folk bruger deres clairvoyante evner som noget helt naturligt i hverdagen. Tænk, hvis man lærte sine børn at bruge deres slumrende clairvoyante evner? Jeg er nemlig overbevist om, at alle folk har clairvoyante evner.
Clairvoyante på efterforskning
Her i weekenden zappede jeg ind på en kanal, som viste den australske serie med clairvoyante, der hjælper politiet med at opklare mordsager.
Serien er ikke ny, jeg så den første gang for et par år siden, og blev dyb imponeret over de clairvoyantes oplysninger. Weekendens episode havde jeg ikke set før, så jeg blev hængende og så hele udsendelsen.
Det var en grusom historie fra New Zealand, hvor en 20-årig ung mand på uforklarlig vis en nat brændte ihjel til ukendelighed, mens han sov en rus ud i sin parkerede bil. Politiet havde opgivet sagen og mente, der var tale om et uheld. Men det var den unge mands forældre og søskende ikke enige i. De var overbeviste om, at der var tale om mord, og efter tovtrækkeri med myndighederne var det altså lykkedes dem at få de clairvoyante til at se på sagen.
De to clairvoyante – meget demokratisk en kvinde og en mand – har været med i flere af udsendelserne og er superdygtige. De er for det meste overensstemmende i deres oplysninger, og de supplerer hinanden på fremragende vis.
Aftenens episode bekræftede dette. Jeg har en svaghed for kvinden, som jeg mener, hedder Sue. Hendes oplysninger favner altid hele den person, hun udtaler sig om, og da personen i dette tilfælde var en ung mand, var det med næsten moderlig omsorg hun gav sine oplysninger.
Begge medier leverede deres oplysninger med nærmest uhyggelig præcision. Samstemmende forklarede de, hvordan to af den unge mands venner havde spottet ham sovende i bilen og besluttet sig til at tage gas på ham ved at smide et tændt cigaretskod ind på bilens bagsæde. De havde selvfølgelig troet, at han ville vågne og springe ud af bilen, men sådan gik det altså ikke.
Det var drengestreger med uhyggelige konsekvenser. Ingen af dem havde haft til hensigt at tage livet af den unge mand, som var sovet ind i den brændende død. (Politiet havde under deres eftersøgning på stedet fundet et cigaretskod og taget DNA-prøve af det. De havde kun testet DNA-prøven på den ene af vennerne, og den havde ikke matchet ham).
Vennerne havde været chokerede og havde begge forladt egnen. Men politiet havde i sin tid haft kontakt med dem, og det lod til at de ville kontakte dem igen. Dermed sluttede episoden, og som seer sidder man tilbage med et inderligt ønske om at få at vide, om politiet virkelig har været i kontakt med vennerne, og om sagen nu er opklaret.
Det må man håbe for familiens skyld.
Hver gang, jeg har set et afsnit af denne serie og den danske pendant ti serien, har jeg været dybt imponeret over de clairvoyantes oplysninger. Det kræver ro i sindet at kunne optræde på den måde på tv. Medierne optræder så super professionelt og selvsikre (uden at være arrogante), de tvivler ikke et øjeblik på deres oplysninger, deres detaljeringsgrad er fantastisk, og de famler næsten ikke efter ordene.
Når man som jeg selv har beskæftiget sig med clairvoyance, ved man også, hvor svært det kan være at fastholde kontakten, når der foregår en masse omkring en.
Det er ikke min hensigt med dette at forklejne den danske udsendelsesrække om samme emne. Tværtimod. Den var også meget imponerede. Men jeg tror, at jeg blev så grebet af denne udsendelse, fordi den unge mand var brændt ihjel til ukendelighed. Det eneste, der kunne identificere ham, var en guldtand. Ellers var der kun forkullede skeletrester tilbage. Politiet havde givet op, så sidste mulighed var de clairvoyante.
Og det vil jeg bare udtrykke min forundring over. Tænk, at det ikke er mere almindeligt, at folk bruger deres clairvoyante evner som noget helt naturligt i hverdagen. Tænk, hvis man lærte sine børn at bruge deres slumrende clairvoyante evner? Jeg er nemlig overbevist om, at alle folk har clairvoyante evner.
Clairvoyante på efterforskning
Her i weekenden zappede jeg ind på en kanal, som viste den australske serie med clairvoyante, der hjælper politiet med at opklare mordsager.
Serien er ikke ny, jeg så den første gang for et par år siden, og blev dyb imponeret over de clairvoyantes oplysninger. Weekendens episode havde jeg ikke set før, så jeg blev hængende og så hele udsendelsen.
Det var en grusom historie fra New Zealand, hvor en 20-årig ung mand på uforklarlig vis en nat brændte ihjel til ukendelighed, mens han sov en rus ud i sin parkerede bil. Politiet havde opgivet sagen og mente, der var tale om et uheld. Men det var den unge mands forældre og søskende ikke enige i. De var overbeviste om, at der var tale om mord, og efter tovtrækkeri med myndighederne var det altså lykkedes dem at få de clairvoyante til at se på sagen.
De to clairvoyante – meget demokratisk en kvinde og en mand – har været med i flere af udsendelserne og er superdygtige. De er for det meste overensstemmende i deres oplysninger, og de supplerer hinanden på fremragende vis.
Aftenens episode bekræftede dette. Jeg har en svaghed for kvinden, som jeg mener, hedder Sue. Hendes oplysninger favner altid hele den person, hun udtaler sig om, og da personen i dette tilfælde var en ung mand, var det med næsten moderlig omsorg hun gav sine oplysninger.
Begge medier leverede deres oplysninger med nærmest uhyggelig præcision. Samstemmende forklarede de, hvordan to af den unge mands venner havde spottet ham sovende i bilen og besluttet sig til at tage gas på ham ved at smide et tændt cigaretskod ind på bilens bagsæde. De havde selvfølgelig troet, at han ville vågne og springe ud af bilen, men sådan gik det altså ikke.
Det var drengestreger med uhyggelige konsekvenser. Ingen af dem havde haft til hensigt at tage livet af den unge mand, som var sovet ind i den brændende død. (Politiet havde under deres eftersøgning på stedet fundet et cigaretskod og taget DNA-prøve af det. De havde kun testet DNA-prøven på den ene af vennerne, og den havde ikke matchet ham).
Vennerne havde været chokerede og havde begge forladt egnen. Men politiet havde i sin tid haft kontakt med dem, og det lod til at de ville kontakte dem igen. Dermed sluttede episoden, og som seer sidder man tilbage med et inderligt ønske om at få at vide, om politiet virkelig har været i kontakt med vennerne, og om sagen nu er opklaret.
Det må man håbe for familiens skyld.
Hver gang, jeg har set et afsnit af denne serie og den danske pendant ti serien, har jeg været dybt imponeret over de clairvoyantes oplysninger. Det kræver ro i sindet at kunne optræde på den måde på tv. Medierne optræder så super professionelt og selvsikre (uden at være arrogante), de tvivler ikke et øjeblik på deres oplysninger, deres detaljeringsgrad er fantastisk, og de famler næsten ikke efter ordene.
Når man som jeg selv har beskæftiget sig med clairvoyance, ved man også, hvor svært det kan være at fastholde kontakten, når der foregår en masse omkring en.
Det er ikke min hensigt med dette at forklejne den danske udsendelsesrække om samme emne. Tværtimod. Den var også meget imponerede. Men jeg tror, at jeg blev så grebet af denne udsendelse, fordi den unge mand var brændt ihjel til ukendelighed. Det eneste, der kunne identificere ham, var en guldtand. Ellers var der kun forkullede skeletrester tilbage. Politiet havde givet op, så sidste mulighed var de clairvoyante.
Og det vil jeg bare udtrykke min forundring over. Tænk, at det ikke er mere almindeligt, at folk bruger deres clairvoyante evner som noget helt naturligt i hverdagen. Tænk, hvis man lærte sine børn at bruge deres slumrende clairvoyante evner? Jeg er nemlig overbevist om, at alle folk har clairvoyante evner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar