TAK - IKKE KUN ET FATTIGT ORD

På min indkøbstur for et par dage siden lød den skønneste musik ud gennem et halvåbent vindue.

Jeg stoppede. Jeg kendte musikken, men skulle lige høre lidt mere, før jeg var helt sikker på, hvad det var. Jo, det var hende. Cd’en har stået i min samling siden slutningen af 1990’erne. Det var den irske, super musikalske Sinead O’Connor med den vidunderlige stemme.

Thank you for hearing me slog denne tidlige oktobermorgen stemningen an i den lille københavnske gade.

Da jeg gik videre, var det umuligt at få melodien ud af hovedet. Thank you for loving me, thank you for seeing me … nynnede jeg for mig selv igen og igen, ja, sangen blev faktisk ved med at lyde i mit hoved det meste af dagen.

Det er længe siden, jeg sidst har hørt sangen. Faktisk tror jeg, det var i forbindelse med et kursus i clairvoyance, hvor sangen blev spillet som afslutning på dagen, og til det formål virkede den vældig godt – i hvert fald for mig. Heller ikke dengang kunne jeg lade være med at lytte – alt andet forsvandt ud af tankerne, og der faldt en vidunderlig ro over mig.

Det lille ord tak kan have så mange betydninger. Som oftest siger vi det helt mekanisk for blot at være høflige i en eller anden situation. En frase og ikke noget vi tillægger betydning. Mange børn i min omgangskreds bruger slet ikke ordet, ikke fordi de ikke kender det, de bruger det bare ikke, medmindre de får besked på det af de voksne omkring dem.

Men det er lidt ærgerligt, synes jeg, for tak er sådan et nyttigt ord. Det løfter sjælen at sige tak - fordi man mener det, og ikke som en mekanisk handling  -  til et menneske, som fx har gjort en en tjeneste. Selv om det kun varer ganske kort, ændrer det lille ord ens bevidsthed, fordi man flytter fokus fra sit ego til sit sande selv. Det sande selv er ens sjæl, ens ånd, og ved at sige tak viser man, at man påskønner det andet menneskes handling. Selv om man måske ikke engang når at registrere sit fokusskift, er det der. Læg mærke til det, næste gang du selv siger tak.

For alle mennesker – voksne såvel som børn – er det sundt, at lade egoet vige pladsen for det sande selv. Egoet, dvs. det billede, man har af sig selv eller ens sociale maske, trives på ros og klap fra andre, og er kontrolfikseret og magtbaseret. Det har sin rod i angst. Det sande selv er totalt fri for disse ting, fordi det er klar over, at alle mennesker er det samme selv, den samme sjæl. Det sande selv er indre styrke med ydmyghed over for livet og respekt for andre mennesker og uden nogen form for mindreværd eller frygt.  

Det danner basis for tanker og handlinger af en anden kaliber, fordi man ikke lader sig påvirke af andres mening og accept. Jeg siger ikke, det er let, men alt begynder i det små, og opmærksomhed på ens handlinger er et godt udgangspunkt.

Det var disse tanker, der fyldte mit sind, da jeg med Thank you for hearing me i ørerne fortsatte min indkøbstur.

Thank you for reading me!