Jeg har en god veninde, som jeg altid kan bede om råd og hjælp, når jeg trænger til det.
Hun har arbejdet med mennesker i mange år og er både zoneterapeut, healer og clairvoyant. Det sidste er hun på en lidt speciel måde, for hun fortæller kun folk om deres tidligere liv, ikke det nuværende. Hun vil nemlig ikke bestemme over folks liv og fremtid, som hun siger. Hun er ud af en familie, hvor det ikke er spor usædvanligt at kunne fortælle folk ting, som de ikke ved om sig selv, så hun fører på en vis måde bare en familietradition videre. Men hun har videreudviklet evnen, ja faktisk hævet den til et højere niveau
Hun har nemlig med årene udviklet sin evne til at kunne se, om folk er syge og fortælle dem, hvad der kan gøres, så de får det bedre. Mange gange kan hun også heale folk, så deres smerter/skavanker fordufter som dug for solen.
Hun har så nem adgang til den åndelige verden, at hun har kanaliseret en lille bog om den åndelige verdens budskab til os mennesker her på jorden om, hvad vi skal gøre for at beskytte jorden og gøre den til et bedre sted at leve både for os selv og vores børnebørn.
Jeg har haft den glæde at hjælpe hende med denne bog, så jeg er hendes første læser og kan med hånden på hjertet sige, at bogen allerede, inden den endnu er udkommet, har voldt og stadig volder hende store kvaler.
Det kan jo virke underligt, når man er clairvoyant, vil nogle sikkert mene, men det er nu engang sådan, at de fleste clairvoyante ikke er clairvoyante, når det gælder deres eget liv. Jeg har endnu ikke mødt en clairvoyant, som har kunnet se ind i sit eget liv, og min veninde kan i hvert fald ikke.
Hendes kvaler består i, om hendes familie og nærmeste vil acceptere, at hun lader bogen udkomme. Hun er meget tæt knyttet til sin familie, og familiens mening og accept af hendes bog betyder uendelig meget for hende. Så når hun mærker modstand i familien på en eller anden måde, bliver hun både ængstelig og vred. Og så går det helt galt. For, som hun siger, alt, hvad der står i bogen, har hun fået at vide fra de åndelige verden, så når den åndelige verden bliver klar over, at der er ugler i mosen med hensyn til bogen, føler hun sig jagtet af den åndelige verden. ”De lader mig ikke i fred,” siger hun.
Jeg ved, hun er nervøs for, hvordan folk vil modtage hendes lille bog. Hun er fuldstændig klar over, at bogen ikke er en videnskabelig afhandling. Men dens budskab er simpelt og vigtigt. Derfor har hun brugt tid og energi på at formulere sin tekst, så andre mennesker kan forstå, at den åndelige verden følger os og står til rådighed, når vi har brug for hjælp. Og det mener den åndelige verden absolut, at vi har her og nu, hvis jorden skal blive et bedre sted at opholde sig.
Så, kære læsere, vil jeg gerne bede jer om, at sende min veninde masser af god energi, så hun kan komme til klarhed over, hvad hun skal gøre. Usikkerheden er nemlig både pinefuld og opslidende for hende.
© 2012 - WORDS/v. Emilie Lone Burmeister
Ingen kommentarer:
Send en kommentar